Vejledning om håndteringen af animalske biprodukter

Dakas aktiviteter er omfattet af en række love, som sætter rammerne for selskabets aktiviteter

De vigtigste bestemmelser er givet i Biproduktforordningen EU-1069/2009, samt den tilhørende gennemførelsesforordning EU-142/2011, hvor der er fastsat bestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, der ikke er bestemt til konsum. Animalske biprodukter inddeles i tre særlige kategorier, der afspejler risikoen for folke- og dyresundheden forårsaget af de pågældende animalske biprodukter.

 

  • Kategori 1 er f.eks SRM (Specificeret RisikoMateriale), som bl.a. er dyr eller dele af dyr, der mistænkes for at være inficeret med TSE/BSE. Dyr eller dele af dyr, der indeholder restkoncentrationer af stoffer og forurenede stoffer, som overskrider det tilladte niveau. Dyr fra zoologiske haver, samt madaffald fra transportmidler i internationalt farvand (for yderligere se Biproduktforordningen 1069/2009 artikel 8).


  • Kategori 2 er f.eks. husdyrsgødning, indhold fra fordøjelseskanalen og dyr og dele af dyr indeholdende indhold fra fordøjelseskanalen. Dyr som ikke indeholder SRM jvf. Biprodukt Forordningen 1069/2009 og som er døde på anden måde end ved slagtning til konsum herunder aflivning i sygdomsøjemed, fostre med undtagelse af kvæg, lam og geder (for yderligere se Biproduktforordningen 1069/2009 artikel 9).


  • Kategori 3 er f.eks. slagtekroppe eller dele af dyr der er slagtet til konsum, men af kommercielle årsager ikke er bestemt til konsum, samt madaffald som ikke kategoriseres under artikel 8 og 9 i Biproduktforordningen 1069/2009 (for yderligere se Biproduktforordningen 1069/2009 artikel 10).

 

 

Download vores vejledning om håndtering af animalske biprodukter her.

Råvarer, anvendelser & færdigvarer




Legal notice | Disclaimer | © Daka Denmark A/S, Dakavej 10, DK-8723 Løsning, CVR-nr 33776039, +45 7674 5111, daka@daka.dk