Daka udvider PIGUP&KO konceptet med afhentningspladser – Mindre bøvl, mere sikkerhed

 

 

18.11.2016, 

I sommeren 2015 introducerede Daka SecAnim bestillingsappen PIGUP&KO som et nemmere alternativt til tilmelding af døde dyr. Appen har haft stor succes og har her halvandet år efter lanceringen rundet 3.500 faste brugere. Målet var at gøre håndteringen af døde dyr i landbruget mindre bøvlet og mere effektiv, og derfor udvides PIGUP&KO konceptet nu med specialiserede løsninger til afhentningspladser. 

 

Eliminering af smitterisiko er det vigtigste

Hos Daka SecAnim er det vigtigste parameter i forhold til afhentning af døde dyr, at der er den højest mulige sikkerhed for vores kunder, når det kommer til smitterisiko. Derfor har vi på baggrund af mangeårige erfaringer, og input fra vores kunder udviklet en produktserie af løsninger til afhentningspladser. De nye afhentningspladser afskærmer for adgang af ådselædende dyr, er rummelige og i en topkvalitet, som kan holde til arbejdsmiljøet ude på landbrugene. De nye afhentningspladser lever op til fødevarestyrelsens krav angående opbevaring af døde dyr, og er godkendt i forhold til DANISH-ordningen.

 

”Jeg oplever på mine mange besøg ude hos landmændene et utal af forskellige mere eller mindre gode løsninger i forhold til indretning af afhentningspladser. Derfor er det rart, at vi nu kan tilbyde nogle gennemtestede produkter, der kan give sikkerhed for, at man lever op til de krav og udfordringer, der er i forbindelse med håndtering, opbevaring og afhentning af døde dyr”. Lars Jørgen Nielsen – Landmandskonsulent Daka SecAnim

 

Øget diskretion

En anden udfordring i håndteringen af døde dyr er, at skabe en mulighed for diskret opbevaring af dyrene indtil de afhentes. Derfor er afhentningspladserne udformet på en måde, så de minimerer generne for forbipasserende visuelt, og med topmodellen, afhentningsbrønden, kan man desuden også reducere eventuelle lugtgener.

 

Appen opdateres - lav flytninger direkte i fødevarestyrelsens registre 

Vi er i løbende dialog med vores kunder også stødt på mange gode ideer til PIGUP&KO appen. Derfor kommer der samtidig med udvidelsen af PIGUP&KO konceptet, også en opdatering af appen. Opdatering gør appen mere brugervenlig, og fjerner endnu mere bøvl og bureaukrati fra kundernes dagligdag. Den vigtigste nye funktion er, at det nu bliver muligt for landmænd, at lave flytning af dyr til Daka i fødevarestyrelsens registre direkte i appen. Samtidig kommer der bland andet også et udvidet overblik over tidligere tilmeldinger og afhentninger, hvor afhentningstidspunktet for kommende bestillinger fremgår. 

 

Se det nye koncept live
Daka SecAnim er at finde på årets Agromek, hvor der vil være rig mulighed for, at se, røre og spørge ind til de nye PIGUP&KO produkter. 

Læs mere på PIGUP.dk

 

Filer:
Download2.7 M



Legal notice | Disclaimer | © Daka Denmark A/S, Dakavej 10, DK-8723 Løsning, CVR-nr 33776039, +45 7674 5111, daka@daka.dk