”Mit arbejde giver mig en ’Jubii’ følelse”

Som konsulent hos Daka Denmark A/S består mit arbejde i at sælge ReFood-løsninger til restaurantbranchen. Mit job og min leder giver mig handlefrihed og rig mulighed for at få indflydelse på min hverdag, samtidig med at min leder motivere mig i form af at give mig ros og hjælp i stedet for negativ kritik. I mine øjne gør dette Daka til en fantastisk arbejdsplads. 

 

Daka er en arbejdsplads, hvor der altid er en god stemning. Ledelsen er nede på jorden, hvilket gør, at der er respekt mellem ledelsen og medarbejderne, og dermed bliver der skabt en god dialog mellem alle. 

Derudover er der tale om en arbejdsplads, hvor vi er gode til at byde nye medarbejdere velkommen. For mig er det vigtigt at vise interesse for den nye person, hvilket jeg gør ved at spørge ind til personens privat- samt arbejdsliv og derudover sørger jeg for at introducere mig selv på en måde der gør, at personen kan føle sig tryg ved at kontakte mig fremover. 

 

Daka er en arbejdsplads der er meget socialt anlagt, idet at der altid er plads til en lille snak og til at lave sjov med hinanden. Hos Daka er vi gode til at samles når for eksempel en elev er færdigudlært eller hvis en medarbejder har jubilæum. Men vi samles også efter arbejde, når der arrangeres gå/løbe- eller cykelture for alle ansatte. Det er disse ting der gør, at jeg altid har en ’jubii’ følelse når jeg tager på arbejde.   

 

Maria-Louise Dalby Buhl

ReFood Consultant 

 

Tilbage




Legal notice | Databeskyttelseserklæring | © Daka Denmark A/S, Lundagervej 21, DK-8722 Hedensted, CVR-nr 33776039, +45 7674 5111, daka@daka.dk