Rekrutteringsprocessen

Rekrutteringsprocessen

Hos Daka Denmark A/S har vi en professionel rekrutteringsproces, hvor vi løbende vurderer alle ansøgninger. Du har mulighed for at søge når som helst, enten ved at søge en af vores ledige stillinger eller ved at sende en uopfordret ansøgning. I begge tilfælde ansøger du via vores online rekrutteringssystem. Når vi har modtaget din ansøgning, sender vi en bekræftelsesmail. Hvis du ikke modtager en bekræftelsesmail, er du altid velkommen til at rette henvendelse til os. Det vil kun være relevante personer hos Daka Denmark A/S, som ser din ansøgning. 

 

I hvert jobopslag har du mulighed for at finde kontaktoplysninger på den ansættende leder, som du altid er velkommen til at kontakte for yderligere information om jobbet. 

Ved opslået stillinger bestræber vi os på at give en tilbagemelding senest 3 uger efter ansøgningsfristen. 

 

Indkaldelse

Såfremt du indkaldes til samtale, vil du modtage en indkaldelsesmail, hvori du kan finde informationer om, hvornår du skal møde, hvilken adresse du skal møde på, hvem du skal spørge efter ved ankomst, og hvem der vil deltage i samtalen. 

 

Samtalen

Jobsamtalen foregår i en gensidig dialog og i en god atmosfære, hvor det typisk er den ansættende leder, i samarbejde med HR, der står for samtalen. 

 

For at sikre, at du kan se dig selv i jobbet hos Daka Denmark A/S, vil vi under jobsamtalen fortælle om Daka som virksomhed og vores kultur, jobindholdet, ansættelsesforhold, samt andre relevante forhold. Derefter vil vi rette opmærksomheden mod dig som ansøger, da vi gerne vil høre mere om dine kvalifikationer og kompetencer. 

 

Der vil være rig mulighed for at stille eventuelle spørgsmål under samtalen. 

De kandidater, der ikke kommer i betragtning efter 1. samtale vil hurtigst mulig få tilsendt et afslag med en begrundelse.

 

Personlighedstest

De kandidater der kommer i betragtning til 2. samtale skal igennem en personlighedstest. Testen udsendes af HR via mail til kandidaterne, hvorefter testen besvares hjemmefra. I forlængelse af 2. samtale vil den ansættende leder give en mundtlig tilbagemelding på testen. Testen anvendes som et supplement til den øvrige del af rekrutteringsprocessen. Der er ingen rigtige eller forkerte besvarelser til testen, men den ene personlighed kan naturligvis matche det konkrete job bedre end en anden personlighed.

 

Tilbagemelding   

Når vi efter 2. samtale har besluttet, hvem vi tilbyder jobbet, giver den ansættende leder hurtigst muligt et mundtligt afslag til de resterende kandidater, der har været til 2. samtale. 

Kontakt

Lærke Soffy Braad Klausen

HR Consultant

 hr@daka.dk 

Tlf.: +45 7674 5111



Legal notice | Databeskyttelseserklæring | © Daka Denmark A/S, Lundagervej 21, DK-8722 Hedensted, CVR-nr 33776039, +45 7674 5111, daka@daka.dk