Bedre information til borgerne om Daka ved Randers

 

 

23.05.2019, 

Ny hjemmeside skal informere bedre om forholdene omkring Daka-fabrikken ved Randers. Hjemmesiden er blevet til efter ønske fra det Daka-dialogforum, der er etableret af politikere og borgere i lokalområdet.

Den nye hjemmeside dakairanders.dk, der er åben fra i dag, er målrettet borgerne i lokalområdet og skal informere bedre om driften på fabrikken. For eksempel om byggeriet af den nye råvarehal og andre driftsforhold, der kan give lugtgener og har interesse i lokalområdet.

”Borgerne i lokalområdet har udtrykt ønske om mere proaktiv kommunikation omkring fabrikken, blandt andet om de lugtgener, der kan forekomme. Det vil vi gerne imødekomme og har derfor udarbejdet en hjemmeside, der informerer om driftsforhold på fabrikken. Vi ønsker løbende at udbygge dialogen med vores naboer og hjemmesiden er endnu et skridt på vejen”, siger fabrikschef Martin Sejer Lind.

 

Hjemmesiden er blevet til efter ønske fra det dialogforum, der blev etableret i forbindelse med den nye lokalplan for området omkring Daka-fabrikken. Dialogforummet blev til på initiativ af Henning Nyhus og Anker Boje fra Randers byråd for at få en bedre forståelse mellem borgerne og Daka og de udfordringer, der kan være.

”Vi er glade for, at borgerne er gået konstruktivt ind i debatten om Daka. Kun gennem åbenhed på begge sider kan vi forbedre forholdene omkring fabrikken”, siger Anker Boje.

Repræsentanter fra Daka deltager også på møderne og ser stor værdi i at få direkte feedback om forhold, der kan forbedres, så eventuelle gener i lokalområdet mindskes mest muligt.

Møderne afholdes regelmæssigt og tager aktuelle problemstillinger op.

 




Legal notice | Databeskyttelseserklæring | © Daka Denmark A/S, Lundagervej 21, DK-8722 Hedensted, CVR-nr 33776039, +45 7674 5111, daka@daka.dk