Omtrent hele produktionen af 2.G biodiesel i Danmark er baseret på fedtet fra døde dyr fra landbruget og veterinært risikomateriale fra slagterierne – og ikke friturefedt. Altså reelle affaldsprodukter, som af veterinære årsager skal destrueres

Regeringens udspil ”Grøn handling: Indfrielse af klimamålene og accelereret udbygning af vedvarende energi” lægger op til en forhøjelse af CO2-fortrængningskravet for transportenergi og samtidig begrænsning af anvendelsen af 1. generations biobrændstoffer. Sidstnævnte del er en udmøntning af transportaftalen fra 2020 om indførelse af ILUC-hensyn fra 2025, altså spørgsmålet om hvorvidt biobrændstofproduktion optager landbrugsarealer, som kunne være anvendt til fødevareproduktion.

DAKA bakker op om intentionerne i regeringens forslag og ser frem til, at der nu rettes op på den klimamæssigt meningsløse sidestilling af 1. og 2. generations (1.- og 2.G) biobrændstoffer, som netop aftalen fra 2020 indebar. Konsekvensen blev at 2.G biodiesel baseret på affalds- og biprodukter i dag er presset ud af det danske marked, og hele mængden eksporteres til andre lande, hvilket i sig selv skaber et negativt klimaaftryk. Det danske forbrug af biodiesel dækkes nu alene af billigere 1.G biodiesel, fremstillet direkte af energiafgrøder dyrket på landbrugsjord.

Men hvad er da 2.G biodiesel?
Lytter man til den aktuelle debat, nævnes brugt friturefedt hyppigt som det eneste eksempel på råvaren bag 2.G biodiesel – og ofte med den tilføjelse, at det er tvivlsomt, om brugt friturefedt baseret på palmeolie er mere klimavenligt end fossilt brændstof. Det vil jeg ikke dømme om.

Men sagen er, at omtrent hele produktionen af 2.G biodiesel i Danmark er baseret på fedtet fra døde dyr fra landbruget og veterinært risikomateriale fra slagterierne – og ikke friturefedt. Altså reelle affaldsprodukter, som af veterinære årsager skal destrueres og som ingen vel kan beskylde for at være fremstillet pga. deres værdi som affald.

2.G biodiesel fremstillet af fedt fra animalske affaldsprodukter giver en CO2-besparelse på over 85% i forhold til fossil diesel og beslaglægger ingen landbrugsarealer i modsætning til 1.G baseret på energiafgrøder. Mængden er naturligt begrænset af størrelsen af husdyrproduktionen, men udgør ca. 50 mio. liter årligt. En mængde, som de nuværende regler sender ud af landet – på en diesel-lastbil. Det er derfor helt oplagt nu at genskabe markedsvilkår, som sikrer, at denne produktion rent faktisk udnyttes i Danmark og bidrager til opfyldelse af de danske klimamålsætninger.