Lokalsamfund og naboer

Daka er til stede i flere lokalsamfund. Derfor er dialog med naboer, myndigheder og lokalsamfund en vigtig del af vores tilgang til drift og udvikling.

Hensyn i hverdagen

Vores aktiviteter kan medføre fx trafik, støj og lugt. Det tager vi ansvar for.

Vi arbejder løbende med forebyggelse, vedligehold og tekniske løsninger, der begrænser påvirkningen af omgivelserne.

Hensynet til naboer og lokalsamfund er en del af den daglige drift og planlægningen af produktion og ændringer.

Dialog med lokalsamfund og naboer

Dialog er en central del af vores tilgang. Vi informerer løbende og er tilgængelige, hvis der opstår spørgsmål eller gener.

Vi deltager i dialogfora og møder med naboer, lokale interessenter og myndigheder om forhold med betydning for omgivelserne.

Lokalt engagement

Vi ønsker at bidrage positivt til de lokalsamfund, hvor vi driver virksomhed. Derfor støtter vi lokale foreninger og initiativer, der fremmer fællesskab, trivsel og udviklingsmuligheder for børn og unge. Læs mere om vores sponsorater.

Kontakt og opfølgning

Vi bruger henvendelser fra naboer, dialog med myndigheder og erfaringer fra den daglige drift aktivt til at justere og forbedre vores drift.

Vi lægger vægt på dialog, og at det er nemt at komme i kontakt med os, hvis der er spørgsmål eller oplevede gener.