Råvarer og produkter
Vores råvarer kommer fra danske svineslagterier og er klassificeret som kategori 3–biprodukter.
På anlægget i Løsning forarbejdes biprodukterne til:
- animalsk protein til kæledyrsfoder
- fedtprodukter til foderformål
Produkterne afsættes i Danmark og i stor udstrækning internationalt – fra Europa til markeder i blandt andet Asien, Afrika og Sydamerika.
Drift i Løsning
Daka SARVAL er en central del af forarbejdningen af kategori 3‑materiale i Danmark og indgår som et fast og vigtigt led i værdikæden omkring fødevareproduktionen.
Biprodukter skal håndteres og forarbejdes til færdigvarer inden for 24 timer. Det stiller høje krav til planlægning, kvalitetssikring og medarbejdere i alle led af produktionen – og er en forudsætning for, at disse reststrømme kan indgå i nye anvendelser
“Vi er både en produktionsvirksomhed og en arbejdsplads med rødder i lokalområdet. Det forpligter – både i driften af anlægget og i samarbejdet med dem, der bor omkring os”
Morten Englund
Fabrikschef hos Daka SARVAL
Lokalt kredsløb
Produktionen i Løsning er tæt forbundet med det omkringliggende område.
Overskudsvarme fra anlægget leveres til lokal fjernvarme og bruges til opvarmning af husstande.
Renset procesvand med restindhold af næringsstoffer opbevares i tre store bassiner og føres via et rørsystem ud til markvanding hos lokale landmænd. Dermed udnyttes næringsstofferne, samtidig med at behovet for brug af grundvand reduceres.
Miljø og dialog
Driften sker inden for gældende miljøgodkendelser og under løbende myndighedstilsyn.
Som ved mange produktionsanlæg kan der opleves lugt fra produktionen, afhængigt af vejrforhold. Der er gennem årene gennemført en lang række tiltag for at reducere påvirkningen, og arbejdet fortsætter.
Vi prioriterer åben dialog med naboer og myndigheder og tager alle henvendelser alvorligt.
Oplever du gener, er du velkommen til at sende en mail til miljoeloesning@daka.dk
Samarbejde med slagterier
Daka SARVAL samarbejder med danske svineslagterier om håndtering af biprodukter som en integreret del af deres produktion.
Afhentning og håndtering tilpasses den enkelte drift og sker løbende – både planlagt og ved behov. Det kræver fleksible løsninger og en organisation, der kan reagere hurtigt.
Vi håndterer alle relevante biprodukter fra produktionen og indgår som en fast del af værdikæden – uanset størrelse, behov og placering i landet.
Kontakt
Har du brug for at komme i kontakt med os, er du velkommen til at skrive eller ringe:
E-mail: sarval@daka.dk
Ring til os: 76 74 51 11









