Kundeservice for hesteejere

Hos Daka hjælper vi med en sikker og respektfuld afhentning og guider dig gennem processen.

Vi hjælper dig videre

Daka står for afhentning af døde heste og ponyer i hele Danmark.

Vores opgave er at sikre en korrekt håndtering – både af hensyn til sikkerhed, smittebeskyttelse og gældende regler – og samtidig gøre det så nemt som muligt for dig som hesteejer.

Bestilling og betaling

Afhentning bestilles og betales via vores selvbetjeningsløsning.
Det sikrer, at vi kan planlægge afhentningen korrekt og uden unødig ventetid.

Sådan foregår afhentningen

Planlægning
Når bestillingen er gennemført, planlægger vi afhentningen og sender en bekræftelse.

Afhentning
En af vores chauffører afhenter hesten på den oplyste adresse.

Efter afhentning
Du behøver ikke foretage dig yderligere efter afhentningen.

Det praktiske – før afhentning

For at afhentningen kan forløbe sikkert og uden forsinkelser, er det vigtigt, at adgangsforholdene er i orden.

Plads, adgang og frihøjde
Afhentningen sker med en stor og bred lastbil, som kræver god plads.

  • Der skal være fri og fast adgang helt frem til hesten.
  • Lastbilen skal have mulighed for at vende på området eller bakke ind til afhentningsstedet. Det er ikke lovligt at bakke lastbilen ud på offentlig vej.
  • Lastbilen er ca. fire meter høj, og der skal derfor være tilstrækkelig frihøjde (ca. seks meter), så kran og klo kan arbejde uhindret (fx ingen lave grene, ledninger eller udhæng).

Hvis adgangsforholdene er smalle, bløde, stejle eller på anden måde vanskelige, bør du overveje at placere hesten et mere tilgængeligt sted inden afhentning.

Priser

Nedenstående priser for afhentning er inkl. moms og gælder i hele Danmark:

  • Hest uden sko: DKK 1.910
  • Hest med sko: DKK 4.249
  • Føl under 3 måneder: DKK 669

Der tillægges et vej- og administrationsgebyr på DKK 108,75 samt et gebyr til Hesteafgiftsfonden på DKK 178,50.

Den samlede pris fremgår altid tydeligt i forbindelse med bestilling i selvbetjeningsløsningen.

FAQ: Bestilling og afhentning

Private hesteejere skal bestille og betale afhentning online via Daka’s Shop.

Afhentningen planlægges efter bestilling. Der gives ikke et præcist tidspunkt for afhentningen, og afhentning kan ske tidligt fra ca. kl. 5 om morgenen.

I nogle tilfælde kan vi afhente samme dag, som du bestiller. Som regel sker afhentningen dagen efter. Da ruterne planlægges natten før, kan vi ikke garantere et bestemt afhentningstidspunkt.

Nej, som udgangspunkt er det ikke nødvendigt, hvis adgangsforholdene er i orden.

Vi afhenter som udgangspunkt hos private hesteejere alle hverdage.

På en række øer gælder særlige afhentningsdage:

  • Fanø: Torsdag
  • Orø: Torsdag
  • Møn: Mandag, onsdag og fredag
  • Bogø: Mandag, onsdag og fredag
  • Langeland: Mandag, onsdag og fredag
  • Ærø: Tirsdag (i sommerperioden tirsdag og fredag)
  • Samsø: Fredag (i sommerperioden tirsdag og fredag)
  • Læsø: Fredag (i sommerperioden tirsdag og fredag)

I forbindelse med helligdage kan der forekomme ændringer.

Afhentning af døde heste sker normalt gennem Daka.

Falck kan arrangere afhentning hos private, og der findes kæledyrskrematorier.

Af hensyn til smitterisiko er det ikke muligt selv at aflevere en død hest på et Daka-anlæg.

Du kan læse mere om reglerne og de muligheder, der findes for håndtering af døde heste på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

FAQ: Placering og adgangsforhold

Hesten skal placeres højst tre meter fra en kørbar vej (asfalt eller grus), så kranen på lastbilen kan nå den.

Der skal samtidig være god afstand til levende dyr i stalde og på marker.

Afhentningen sker med en stor lastbil på ca. fire meters højde. Tilkørselsvejen skal derfor kunne bære tung trafik, og chaufføren skal kunne vende på ejendommen eller bakke ind. Chaufføren må ikke bakke ud på offentlig vej.

Der skal desuden være mindst seks meters frihøjde, da løftet sker med klo og kran.

FAQ: Priser og gebyrer

 

  • Hest uden sko: DKK 1.910,00
  • Hest med sko: DKK 4.249,00
  • Føl under 3 måneder: DKK 669,00

Priserne er inklusive moms.

Derudover tillægges et vej- og administrationsgebyr på i alt DKK 108,75.

For heste og ponyer tillægges desuden et bidrag til Hesteaftægtsfonden på DKK 178,50.

Aktuelle priser fremgår altid af Daka’s Shop.

Ved behandling og recirkulering af heste skal metaldele fjernes. Derfor er afhentning af heste med sko dyrere.

Det er derfor oftest en billigere løsning for dig som kunde, hvis skoene fjernes inden afhentning.

Prisen er baseret på omkostningerne ved afhentning, transport og håndtering og ikke på dyrets størrelse.

Har du spørgsmål?

Hvis du er i tvivl om noget før bestilling, eller har spørgsmål til afhentningen, er du velkommen til at kontakte os på
telefon 79 28 40 47.

Vi træffes mandag til fredag
kl. 7.00–15.00.