Virksomheds­­­ledelse

Virksomhedsledelse hos Daka handler om ansvarlig drift, ordentlighed og efterlevelse af gældende krav, politikker og etiske principper.

Rammer for drift og beslutninger

Dakas aktiviteter er tæt reguleret og stiller høje krav til driftssikkerhed. Virksomhedsledelsen sikrer klare rammer, så driften kan gennemføres sikkert og forudsigeligt – også når krav og rammevilkår ændrer sig.

Rammerne er udviklet til at fungere i praksis for medarbejdere og ledere i produktion, transport og kvalitet.

Fælles spilleregler og ansvar

Daka er en del af SARIA og arbejder ud fra koncernens Code of Conduct. Adfærdskodekset fastlægger fælles spilleregler for integritet, forretningsadfærd og samarbejde og gælder for både ledelse og medarbejdere.

For Daka fungerer kodekset som et styringsværktøj, der understøtter ensartede beslutninger og samarbejde – internt og i relationen til kunder og partnere.

Styring og compliance

Overholdelse af lovgivning og myndighedskrav er en forudsætning for Dakas drift. Compliance er integreret i ledelsen og indgår i planlægning, drift og opfølgning.

Dakas aktiviteter er reguleret af EU‑lovgivning om animalske biprodukter, herunder Animal By‑Products Regulation (EF) nr. 1069/2009. Derudover er forretningen understøttet af certificerede ledelsessystemer og standarder inden for kvalitet, miljø, energi og bæredygtighed.

IT‑sikkerhed

Dakas drift er afhængig af stabile systemer og korrekt håndtering af data. IT‑sikkerhed er derfor integreret i virksomhedsledelsen og omfatter risikostyring, adgang til data og efterlevelse af gældende regler, herunder GDPR.

Opfølgning og udvikling

Daka arbejder systematisk med opfølgning gennem kontroller, audits og erfaringer fra driften. Afvigelser og forbedringsmuligheder bruges til at justere processer og arbejdsgange, så krav efterleves ensartet, og driften forbliver stabil.

Samarbejde om rammer og regulering

Daka påvirkes i høj grad af regulering og rammer med betydning for drift, afsætning og recirkulering af biprodukter.
Vi samarbejder derfor aktivt med myndigheder og brancheorganisationer om rammevilkår og den praktiske anvendelse af reglerne.

Krav i værdikæden

Dakas styring omfatter også samarbejdet med leverandører, vognmænd og andre partnere. Vi stiller krav til efterlevelse af regler, aftaler og fælles standarder – herunder vores Supplier Code of Conduct og standarder for afhentning og håndtering.

Opfølgning er en del af det løbende samarbejde og er en forudsætning for ensartet kvalitet og stabil drift på tværs af værdikæden.

Mere om vores bæredygtighedsarbejde

Læs mere om, hvordan vores indsats hænger sammen
på tværs af klima, mennesker og ledelse – og i de produkter, vi udvikler.

Vores produkter

Hos Daka recirkuleres organiske biprodukter til gødning, energi og foderingredienser. På produktsiderne kan du se, hvordan de indgår i nye kredsløb.

Klima og miljø

Vi arbejder med både reduktion af udledninger og udvikling af løsninger, der bidrager til en mere ressourceeffektiv udnyttelse af råvarer.

Sociale forhold

Mennesker er en central del af Daka – både internt, i samarbejdet med kunder og leverandører og i de lokalsamfund, hvor vi er til stede.