Virksomhedsledelse
Rammer for drift og beslutninger
Dakas aktiviteter er tæt reguleret og stiller høje krav til driftssikkerhed. Virksomhedsledelsen sikrer klare rammer, så driften kan gennemføres sikkert og forudsigeligt – også når krav og rammevilkår ændrer sig.
Rammerne er udviklet til at fungere i praksis for medarbejdere og ledere i produktion, transport og kvalitet.
Fælles spilleregler og ansvar
Daka er en del af SARIA og arbejder ud fra koncernens Code of Conduct. Adfærdskodekset fastlægger fælles spilleregler for integritet, forretningsadfærd og samarbejde og gælder for både ledelse og medarbejdere.
For Daka fungerer kodekset som et styringsværktøj, der understøtter ensartede beslutninger og samarbejde – internt og i relationen til kunder og partnere.
Opfølgning og udvikling
Daka arbejder systematisk med opfølgning gennem kontroller, audits og erfaringer fra driften. Afvigelser og forbedringsmuligheder bruges til at justere processer og arbejdsgange, så krav efterleves ensartet, og driften forbliver stabil.
Samarbejde om rammer og regulering
Daka påvirkes i høj grad af regulering og rammer med betydning for drift, afsætning og recirkulering af biprodukter.
Vi samarbejder derfor aktivt med myndigheder og brancheorganisationer om rammevilkår og den praktiske anvendelse af reglerne.
Krav i værdikæden
Dakas styring omfatter også samarbejdet med leverandører, vognmænd og andre partnere. Vi stiller krav til efterlevelse af regler, aftaler og fælles standarder – herunder vores Supplier Code of Conduct og standarder for afhentning og håndtering.
Opfølgning er en del af det løbende samarbejde og er en forudsætning for ensartet kvalitet og stabil drift på tværs af værdikæden.
Mere om vores bæredygtighedsarbejde
Læs mere om, hvordan vores indsats hænger sammen
på tværs af klima, mennesker og ledelse – og i de produkter, vi udvikler.










