Dakas app

PigUp & Ko-appen samler tilmeldinger, overblik og administration ét sted.

Derfor anbefaler vi appen

Ca. 90 % af alle tilmeldinger sker via appen, fordi den giver hurtig og enkel adgang til tilmelding døgnet rundt. Appen rummer også funktioner, som styrker samarbejdet mellem medarbejdere og gør den daglige håndtering lettere.

Kom i gang

PigUp & Ko-appen er gratis og kan hentes her:

Udvalgte funktioner i appen

Når du har hentet appen i App Store eller Google Play, opretter du dig med bl.a. dit tilmeldenummer (mobilnummer) og vælger adgangskode.

Er du i tvivl, hjælper kundeservice dig gerne videre. Ring 79 28 40 47.

Appen giver dig overblik over det forventede afhentningstidspunkt for hver tilmelding. Tidspunktet opdateres hvert kvarter, og det mest præcise estimat vil derfor altid fremgå af appen.

Du kan også vælge at modtage push-notifikationer om forventet afhentningstidspunkt. Push-notifikationer aktiveres via telefonens indstillinger, og du vælger selv i appen, hvilke notifikationer du ønsker at modtage.

Ønsker du at modtage SMS-varsling (udsendes tidligt om morgenen samt cirka 2 timer før forventet afhentning), kan du kontakte kundeservice på telefon 79 28 40 47.

Appen gør det muligt at give medarbejdere deres egen adgang. Du kan styre, hvem der kan lave præ‑tilmeldinger, og hvem der må lave den endelige tilmelding fordelt på forskellige adresser.

Det giver klare arbejdsgange og mindre koordinering samt en højere grad af digital sikkerhed, hvis en medarbejder stopper hos jer.

PigUp & Ko-appen understøtter flere sprog, så medarbejdere med forskellig sproglig baggrund kan bruge appen i hverdagen.

Sprog sættes automatisk ud fra telefonens sprogopsætning: Dansk=Dansk, Ukrainsk=Ukrainsk, Rumænsk=Rumænsk, Øvrige sprog=Engelsk

Du kan skifte sprog direkte i appen.

Hvis du har flere adresser og CVR- / tilmeldenumre, kan du håndtere dem fra samme login i appen. Du kan nemt skifte mellem dem uden at have flere brugere.

Har du som svineproducent flere adresser eller CHR-numre tilknyttet samme afhentningsplads, kan de samles i appen. Det giver enkel administration, integration til CHR og Svineflyttedatabasen samt adgang til statistik over tilmeldinger fordelt på adresser og CHR-numre.

Kontakt venligst vores kundeservice for hjælp til opsætning, hvis du ønsker at knytte flere CHR-numre og adresser på én afhentningsplads.

Telefon: 79 28 40 47

Du kan frit navngive dine stalde og adresser i appen, så de giver mening i jeres hverdag. Navnene bruges kun internt hos jer.

I appens indstillinger kan du aktivere push-notifikationer og selv bestemme hvilke, du vil modtage.

På den måde kan du blive mindet om flytning af dyr, planlagte afhentningstidspunkter og prætilmeldinger fra en medarbejder.

Appen samler vigtige beskeder og servicemeddelelser ét sted. Du finder dem via appens menu i højre hjørne.

I appen har du adgang til historik over dine afhentninger og kan følge, hvordan håndteringen fungerer over tid.

Du kan også følge din performance og se, hvordan du klarer dig i forhold til andre landmænd.

Appen viser blandt andet tilmeldingshastighed, præcision mellem bestilte og afhentede dyr samt eventuelle fordærvelsesgebyrer.

Der findes også en historik via kundelogin. 

Har du brug for hjælp til at logge ind, så kontakt kundeservice på telefon 79 28 40 47.

Hvis du ikke kan huske din adgangskode til PigUp & Ko-appen, kan du få en ny direkte i appen.

Åbn PigUp & Ko-appen
Vælg Log ind
Vælg Glemt adgangskode
Indtast dit mobilnummer eller tilmeldenummer

Herefter modtager du en engangskode pr. SMS til det tilknyttede mobilnummer.

Vælg Vejledninger i menuen for at se videoguides til nogle af appens funktioner.

Her finder du også spørgsmål og svar, hvor bl.a. de aktuelle listepriser fremgår.

Har I brug for en fælles gennemgang?

Vi tilbyder en online introduktion til vores app, Pig Up & Ko, hvor vi gennemgår de funktioner, der er relevante for jeres hverdag.

Varighed: 15-30 minutter

Kontakt Henrik Vibe for at aftale en session:

Mail: hvi@daka.dk
Telefon: 51 56 46 87

PigUp & Ko – en samlet servicepakke

PigUp & Ko-appen er en del af Dakas samlede servicepakke til landmænd.

Appen er værktøjet til tilmelding, administration og overblik, mens materiel og øvrige løsninger understøtter håndteringen i praksis.

Har du spørgsmål til appen?

Har du brug for hjælp til login, opsætning eller brug af Pig Up & Ko, er du velkommen til at kontakte os.

Telefon: 79 28 40 47