Dakas rolle og ansvar
Drift og afhentning
En central del af Dakas arbejde er at understøtte den daglige drift hos landbrug, slagterier og fødevarevirksomheder i hele Danmark.
Det sker gennem effektiv og sikker afhentning af biprodukter – med den fleksibilitet, der er nødvendig i praksis.
Afhentning skal ske i rette tid og tilpasses produktion og logistik. Samtidig skal indsatsen kunne justeres, når der er særlige forhold – eksempelvis ved sygdomsudbrud i landbruget.
Opgaven løses gennem Dakas samlede struktur af lokationer med forskellige funktioner.
Rammerne for arbejdet
Håndteringen af animalske biprodukter er reguleret af EU’s biproduktforordning.
Den fastlægger, hvordan råvarer klassificeres, håndteres og må anvendes. Det betyder, at arbejdet udføres efter klare krav til sporbarhed, hygiejne og dokumentation.
Det er en del af de rammer, der sikrer, at Dakas drift er ensartet, dokumenteret og i overensstemmelse med gældende krav.
Sikkerhed i hele kæden
Sikkerhed er et omdrejningspunkt i alt hvad vi gør – fra afhentning til færdige produkter.
Det handler om at forebygge sygdomsrisici for mennesker og dyr, men lige så meget om at skabe sikre rammer for alle Dakas medarbejdere.
Samarbejde og lokal forankring
Daka arbejder tæt sammen med aktører i og omkring landbrug og fødevareproduktion, herunder brancheorganisationer og samarbejdspartnere.
Samtidig indgår vi i dialog lokalt – med naboer, myndigheder og andre interessenter – og bidrager til de områder, hvor vi driver vores anlæg.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til vores arbejde og ansvar i værdikæden, er du velkommen til at kontakte os.
Email: daka@daka.dk







