Kødbenmel til gødning

Kødbenmel til organiske gødningsløsninger i landbruget.

Hvad er kødbenmel?

Kødbenmel fremstilles ved forarbejdning af animalske biprodukter, hvor råvaren opdeles i fedt, vand og kødbenmel, som alle recirkuleres til nye formål.

Kødbenmel til gødning er et kategori 2-produkt og indeholder både protein og mineraler, herunder fosfor. Produktet er godkendt som råvare til produktion af organisk gødning.

Det indgår i gødningsløsninger til økologisk, konventionelt og regenerativt landbrug samt specialafgrøder som fx juletræer.

Næringsstoffer tilbage til landbruget

En stor del af Dakas kødbenmel anvendes hos Gyllebo Gödning, som ejes af bl.a. svenske Konvex, en integreret del af Daka Denmark.

Her indgår kødbenmelet i produktionen af organiske gødningsprodukter, herunder Øgro. Næringsstofferne fra animalske biprodukter føres dermed tilbage til landbruget som en del af et nyt kredsløb.

Kontakt

Har du spørgsmål til kødbenmel som gødningsingrediens eller til Dakas egen organiske gødning, Øgro, er du velkommen til at kontakte:

Jakob Schaldemose

Market Manager
+45 23494410
ogro@daka.dk