Mere end et arbejde

At arbejde hos Daka er at være en del af en hverdag, hvor faglighed, samarbejde og ansvar hænger sammen. Vi løser en samfundskritisk opgave – og vi gør det ordentligt.

Vores arbejde – kort fortalt

Daka håndterer og forarbejder animalske biprodukter og recirkulerer dem til nye anvendelser inden for blandt andet energi, foder og gødning.

Arbejdet udføres som en integreret del af fødevarekæden og under faste krav til sikkerhed, dokumentation og drift.

Et fællesskab i hverdagen

Arbejdet hos Daka løses i fællesskab. Opgaverne er tæt forbundne, og hverdagen kræver samarbejde på tværs af fagligheder, funktioner og lokationer.

Det skaber robuste løsninger og en arbejdskultur, hvor man både bidrager og lærer af hinanden.

Forskellige mennesker. Fælles arbejdsplads.

Hos Daka arbejder mennesker med forskellige fagligheder, erfaringer og baggrunde. Det ser vi som en styrke, fordi forskellige perspektiver bidrager til bedre samarbejde og bedre løsninger. Vi ønsker en arbejdsplads, hvor alle mødes med respekt og oplever lige muligheder for at bidrage og udvikle sig.

En opgave med betydning

Dakas arbejde har betydning for fødevareproduktion, forsyningssikkerhed og veterinær sikkerhed, og vi er en del af det samlede beredskab.

Samtidig er recirkulering og ansvarlig udnyttelse af ressourcer en forudsætning for forretningen. Det cirkulære perspektiv er indbygget i vores måde at arbejde på – ikke et tillæg.

Ordentlighed som fælles udgangspunkt

Hos Daka er der klare rammer for, hvordan vi arbejder, og hvordan vi omgår hinanden. Vores Code of Conduct sætter en fælles standard for adfærd, ansvar og etik – internt og eksternt.

Det handler om at træffe ordentlige beslutninger i praksis, også når opgaven er kompleks.

Udvikling og trivsel i praksis

Der arbejdes systematisk med trivsel og udvikling i Daka som en del af hverdagen og driften.

Det sker blandt andet gennem:

  • løbende dialog mellem medarbejder og leder
  • opfølgning på trivsel og arbejdsmiljø
  • fælles mødefora og seminarer på tværs af forretningsenheder
  • fokus på at fastholde viden, erfaring og faglighed over tid

Ambitionen er stabile rammer, hvor medarbejdere kan udvikle sig og have lyst til at blive.

Plads til fællesskab – også uden for arbejdet

Der er også plads til det uformelle fællesskab. Daka har en aktiv personaleforening, som arrangerer sociale aktiviteter og fælles oplevelser for dem, der har lyst.

Det kan være motionsdag, arrangementer eller andre former for samvær. Deltagelse er frivillig.

Lokalt forankret – og en god nabo

Daka er lokalt forankret dér, hvor vores anlæg ligger. Vi har tætte relationer til landbrug, slagterier og lokalsamfund og lægger vægt på at være en ordentlig og ansvarlig nabo.

På samme tid er vi en del af SARIA koncernen og indgår i et større europæisk samarbejde – uden at flytte fokus fra den lokale hverdag, hvor arbejdet udføres.

Kontakt

Vil du vide mere om job og karrieremuligheder hos Daka, er du velkommen til at tage kontakt.

Malthe Krogh Kirkeby

HR Consultant
+45 51 56 46 72
mkk@daka.dk