Mød en medarbejder

Som råvareaflæsser hos Daka Denmark A/S har jeg et enestående job som kun tre i hele Danmark kan udfører. Mit daglige arbejde består i at modtage Dakas råvarer, der består af selvdøde dyr, og kategorisere og klassificere dem inden jeg sender det videre til slagterne. Mit arbejde er meget selvstændigt, fordi min leder ikke kontrollere mig hele tiden, hvilket giver mig meget ansvar i mine daglige arbejdsopgaver. Derfor kan jeg rigtig godt lide mit arbejde.

Daka er en arbejdsplads, hvor udvikling er i fokus, hvilket i mine øjne gør Daka til en ’nytænkende’ virksomhed. I arbejdstiden har vi fokus på områder såsom sikkerhed, tillid og mobning, hvilket blandt andet har resulteret i få arbejdsulykker og et godt samvær blandt kollegaerne. Derudover tilbyder Daka videreudvikling af alle medarbejdere. Denne videreudvikling har været med til at forbedre min personlighed og arbejdsgang. I mine øjne gør det, at jeg har det som ’blommen i ægget’ hver dag jeg går på arbejde.

Hos Daka bliver der taget hånd om hver enkelt medarbejder. Det er noget vi alle bidrager til. Vores ledere sikre, at alle medarbejdere har det godt, både fysisk og psykisk og dette er med til at skabe et godt samarbejde mellem alle kollegaerne. Vores samarbejde forbedres yderligere gennem de fælles aktiviteter vi har efter arbejde og dette gør, at jeg altid får en god arbejdsoverdragelse fra mine kollegaer, når jeg møder ind på arbejde.

Jesper Drachmann har været ansat som operatør på Daka SARVAL i over 25 år, og i en lang periode har han også har været tillidsrepræsentant. Jobbet som operatør består i overvågning af fabrikkens mange anlæg. Der er en god vekselvirkning i jobbet – ikke to dage er ens. Der er meget at sætte sig ind i, fordi der er mange anlæg, og det gør, at man som medarbejder kan blive ved med at bygge på og lære nyt. Den måde, vagterne er tilrettelagt på, giver stor frihed, da man arbejder 3 dage ugentligt á 12 timer.

Der er en god kommunikation og et godt samarbejde mellem alle på fabrikken. Uanset om man er timelønnet, funktionær, smed, elektriker eller leder, så taler man på samme plan om både opgaver og fritid. Det er nogle dejlige mennesker, vi har på alle positioner, og der er ikke nogen, vi ikke kan snakke med eller have det sjovt med. Det er guld værd. Samtidig er der altid et godt fokus på de opgaver, der skal løses. Det er det, der gør, at man bliver her i mange år.