Yderligere fald i tilførte mængder, især griseråvarer, og drastiske prisfald for kød- og benmel betyder, at Daka fra 1. januar 2024 desværre er nødt til at forhøje priserne for alle afhentninger af døde produktionsdyr. Det sker for fortsat at kunne opretholde den veterinære sikkerhed og det veterinære beredskab.

Prisen reguleres med ca. 13% for døde grise og ca. 23 % for døde kvæg, dog varierer reguleringen indenfor de mere specifikke produktgrupper. Der fremsendes snarest standardprisskemaer til den enkelte landmand.

Der er to hovedårsager til, at det så kort efter den seneste prisændring er nødvendigt igen at justere priserne.

Den væsentligste årsag er det store fald i antallet af grise, som opdrættes og slagtes i Danmark, og som betyder at Daka oplever tilsvarende fald i mængderne, som indsamles. Daka har frem til nu undervurderet, hvor stort dette fald reelt har været. Eftersom Daka kun har én produktionslinje til døde grise (og andet kategori 2 materiale) og én produktionslinje til kreaturer (og andet kategori 1 materiale) udløser det lavere kapacitetsudnyttelse og dermed højere omkostninger pr. dyr. Det er ikke umiddelbart muligt at reducere kapaciteten (se nedenfor).

Den anden årsag er drastiske fald i priserne på det europæiske marked for kategori 2 kød- og benmel (som laves af døde grise). Denne pludselige prisændring er sket indenfor den sidste måned, og det er uvist, hvornår markedet retter sig igen.

Disse to forhold er en væsentlig årsag til, at Daka nu ser ind i et større underskud for 2023. Der er allerede taget en række udviklings- og besparelsesinitiativer, som forbedrer situationen i 2024 noget, men da der ikke forventes bedring i de to nævnte forhold foreløbig, er Daka nødt til at reagere for at opretholde den veterinære sikkerhed og beredskabet. Der ydes ingen offentlig eller privat støtte til, at Daka påtager sig det ansvar på vegne af landbruget og fødevarevirksomhederne. Daka er således afhængig af, at de døde dyr, og deres afledte slutprodukter, kan betale for dette.

Medvirkende årsag er også, at gas, som er Dakas største enkeltstående omkostning, har en pris, som er mere end dobbelt så høj som før energikrisen.

Prisreguleringen for svin (og andet kategori 2 materiale) forklares hovedsageligt af faldende mængder, og det drastiske fald i prisen på kød- og benmel. For kreaturer (og andet kategori 1 materiale) er hovedårsagen til prisreguleringen fordelingen af faste omkostninger særligt relateret til kategori 1 håndtering, men samtidig vil prisen for kategori 1 altid stige, når mængden af kategori 2 falder.

Daka har flere gange tidligere reduceret afhentningspriserne, når indtjeningen gjorde det muligt, og det vil vi selvfølgelig gøre igen. Samtidig beklager vi selvfølgelig, at denne prisforøgelse er nødvendig.

 

Mere specifikt om den veterinære sikkerhed og beredskabet

Daka står til rådighed, når der opstår smitteudbrud og andre akutte situationer som f.eks. brand i stalde og forliste transporter. Situationer, hvor der skal hentes og destrueres mange dyr på kort tid uden, at der tages risici i forhold til den veterinære sikkerhed. Det vil Daka fortsat gøre, men denne service bliver relativt dyrere, når der er færre dyr at fordele omkostningerne på.

Destruktionen af smitte og forarbejdningen af biprodukterne sker på en måde, som er energitung og dermed relativ dyr, men til gengæld er den meget sikker i forhold til at eliminere/reducere smittespredning i husdyrproduktionen og i mælkeproduktionen.

Dakas transporter og transportplanlægningen er indrettet således at smitterisiko reduceres, og heldigvis ser vi bl.a. derfor i Danmark meget få sygdomstilfælde og spredning af sygdomme.

Dakas omkostningsstruktur indeholder således en stor fast omkostning til veterinær sikkerhed og til ”overkapacitet” i tilfælde af sygdomsudbrud.

 

Mere specifikt om Dakas produktionssetup

Dakas strukturoptimering er helt gennemført. Der er kun én fabrik og én linje pr. kategori. Derfor er det ikke muligt at hente større gevinster ved at skære i kapacitet/stillinger/fabrikslinjer. Ved faldende mængder er omkostningerne stort set de samme. Energiomkostningen opstår i det tidsrum, fabrikkerne kører og er tæt på konstante uanset mængder.

Da der skal indsamles døde dyr løbende igennem ugen for at sikre, at de ikke ligger og rådner, er det vanskeligt at reducere åbningstiden. Lønomkostningerne er relativt små pga. stor automatisering, og dermed kun i ringe grad reducérbare ved faldende mængder.

Afhentningspriserne vil således desværre stige ved faldende mængder. Pga. strukturen omkring kategori 1 og 2 fabrikkerne, vil afhentningsprisen for kreaturer stige (betydeligt) med fald i grisemængden, som altid har været den klart største mængde. Det samme gælder for andre dyrearter.