Søg

  • english
  • english
  • dutch
  • français
  • magyar
  • español
  • italiano
  • polski
  • русский
  • čeština
  • dansk
  • svenska
  • català
  • deutsch
25.10.2022

PIGUP&KO bliver nemmere at integrere i hverdagen

Onsdag formiddag den 9. november udkommer en stor opdatering til Dakas bestillingsapp PIGUP&KO med nye funktioner, der gør det nemmere og mere effektivt for de danske husdyrsproducenter at håndtere de døde dyr i dagligdagen. De nye funktioner tæller blandt andet særligt medarbejder-login, mulighed for præ-tilmelding af døde dyr og vejledningsmateriale. Daka gør dermed brugen af appen mere tilgængelig for de medarbejdere, der håndterer dyrene.

Daka SecAnim stræber efter at gøre arbejdet med de døde dyr så smidigt som muligt og levere løsninger, der let indgår i de danske husdyrproducenters dagligdag. Derfor lancerer Daka nu en omfattende opdatering til deres app PIGUP&KO, som danske husdyrproducenter bruger til at bestille afhentning af deres døde dyr.

”Døde dyr er forståeligvis ikke højest på prioriteringslisten ude på de danske bedrifter. Vi ser det derfor som vores opgave at gøre det nemt og smidigt at arbejde korrekt med sine døde dyr. At døde dyr bliver håndteret korrekt og hurtigt er afgørende for den værdi, dyrene har. Vores systemer skal derfor være relevante og nemme at bruge for dem, der skal håndtere og tilmelde dyrene,” fortæller Kommunikation- og Marketingchef hos Daka, Søren Mohr Jensen.

Opdateringen udkommer onsdag den 9. november og appen fungerer som hidtil, og standard funktioner forbliver de samme, mens de nye funktioner er et tilvalg som giver nye muligheder for at integrere appen i hverdagens rutiner.

Nye funktioner tilpasset hverdagen
Opdateringen introducerer flere nye funktioner, der imødekommer konkrete behov på de danske bedrifter. Et særligt medarbejder-login, og evnen til at kunne lave præ-tilmeldinger i systemet skal blandt andet gøre kommunikationen mellem medarbejdere på bedriften nemmere.

” Voksende bedrifter med flere og flere medarbejdere medfører, at døde dyr ofte skifter hænder flere gang på vejen til afhentningspladsen. Vi har derfor udviklet et login dedikeret til medarbejdere, hvorfra medarbejderen f.eks. kan lave en tilmelding i stalden, der så efterfølgende godkendes af den medarbejder, der flytter dyret til afhentningspladsen – med et enkelt swipe. Det giver bedre overblik i hverdagen og gør, at man sikkert kan give medarbejdere adgang til app’ens funktioner,” fortæller Lars Jørgen Nielsen, landmandskonsulent hos Daka og fortsætter:

”Derudover har flere efterspurgt konkret vejledningsmateriale, som landmænd og medarbejderne kan have direkte ved hånden. Vi har lagt både korte ’how-to’-videoer om korrekt håndtering af dyrene og vores undervisningsmateriale i app’en. Det giver medarbejdere den viden, de skal bruge, lige ved hånden.”

App’en vil ligeledes registrere data fra den enkelte bedrift og sammenholde dataen med øvrige bedrifter. Det giver mulighed for at benchmarke sin egen performance for at se, hvor effektiv ens egen håndtering af døde dyr er.

FAKTA: Nye funktioner i Appopdateringen

  • Oprettelse af medarbejderlogin
  • Del-tilmeldingsfunktion, der muliggør, at medarbejdere kan præ-tilmelde dyr, der endeligt skal godkendes. 
  • ’Dine tal’, der giver oversigt over tilmeldingsperformance, der viser antallet af fordærvelsesgebyrer, gennemsnitstid fra præ-tilmelding til endelig tilmelding, og hvor præcist der tilmeldes.
  • Vejledninger i flere formater, så medarbejderen altid har råd og vejledning lige ved hånden
  • Push- og servicemeddelelser
  • Mulighed for internt at kunne navngive lokationer, så de matcher dagligdagens kaldenavn
  • Flere CVR i samme login

Læs mere om den nye opdatering af PIGUP&KO